Et godt alternativ til en dieselbil

Vores kunde, Jesper Hvilsom har skrevet en beretning, hvor han deler ud af sine erfaringer med at køre hybridbil. Han købte en Toyota Auris H4 Hybrid, da hans datter flyttede til Oslo, og Oslo Kommune varslede forbud mod dieselbiler på kommunale veje. Med en hybrid skulle han ikke længere bekymre sig om at besøge datteren, og han endte med at blive rigtig glad for sin nye bil.

"Jeg skulle udskifte min Avensis diesel fra 2015. Det var min 15. bil, og den havde levet fuldt op til mit kørselsbehov, der pga. af arbejde kunne løbe op i 60.000 kilometer om året. Men med tiden ændrede mit arbejdsliv sig – og dermed også mit kørselsbehov. Samtidig varslede Oslo Kommune i Norge perioder, hvor dieselbiler fik kørselsforbud i Oslo. Dette gjorde udslaget, da min datter bor i byen.

Derfor kontaktede jeg Niels Østergaard hos MFA Biler Nyborg og forelagde ham udfordringen. MFA Biler var hurtig til at komme med en løsning: en Toyota Auris H4 Hybrid. En mindre vogn, men som nok passede bedre til mit behov. Da bilskiftene har syntes omfattende for min bedre halvdel, havde jeg på dette tidspunkt ikke inddraget hende. MFA Bilers løsning fangede mig imidlertid, og derfor måtte hun inddrages. Turen gik til Nyborg, det endte lykkeligt – bilen blev bestilt.

Behagelig langtur gennem Europa
Efter halvanden måned fik jeg min bil, som jeg havde store forventninger til. Den var flot og havde masser af udstyr. Samtidig var den opgivet til at kunne køre op til 27 km/l. Dette forbrug holdte dog ikke helt, men med en velovervejet kørestil nærmede den sig.

Sommerferien stod snart for døren, og med en ny bil så jeg meget frem til de ca. 3500 km i alt, der ventede. Turen ville foregå gennem Tyskland over Østrig til Italien. Ferien begyndte mindre godt end ventet. Trafikkaosset ved Hamborg var værre end normalt. Særligt vejarbejde var denne gang den helt store synder. Men netop her begyndte jeg at opleve fordelene ved hybridmotoren. Den skiftede ubesværet mellem el og benzin, og med 30-40 km/t skulle det vise sig at være en ganske behagelig oplevelse.

Desuden opstod der også en sjov, ny udfordring med at køre økonomisk, da vi ramte kasselbakkerne. Ved at køre mere forudsigende og tilpasse os det skiftende terræn, undgik jeg at lade mig stresse af benzinforbrug og motorknurren op ad kasselbakkerne. Efter Tysklands udfordringer nåede vi frem til Østrig. Forbruget var tilfredsstillende set i lyset af ca. 1200 km overvejende motorvejskørsel på 70 liter benzin. Min kone roste endda bilens komfort på den lange tur.

Økonomisk som en dieselbil
Resten af turen til Italien skulle vise sig at gentage mønsteret fra Tyskland med mange timers kø kørsel. Endnu engang blev hybridens fordele tydelige, da bilen flittigt brugte elmotoren. Efter ca. 12 timers kørsel nåede vi vores destination i Italien – kun afbrudt af en tankning igen. 12 dage efter gik turen tilbage, og hjemturen forløb lige så uproblematisk som udturen.

Hvad skal jeg så sige om anskaffelsen af en hybridbil mod min bil med turbodiesel? Jeg må sige, at den overraskede
positivt, både køremæssigt, men også hvad angår forbrug. Faktisk svarede forbruget over de ca. 3500 km stort set til det, min dieselbil kørte. Hertil oplevede jeg automatgearet, som er standard på hybridmodellerne, som uproblematisk, da jeg stort set ikke kunne mærke overgangen fra strøm til benzinmotor.

Man skal dog lige have med, at man skal ændre på sin kørestil, hvis man vil have fuld glæde af hybridbilen – ikke noget med at presse foden i bund, når man accelererer, men alt dette – det er bare en vanesag.”

- Jesper Hvilsom