Erfaren pladesmed i Svendborg

Til vores værksted i Svendborg søger vi en erfaren og omhyggelig pladesmed, der kan arbejde selvstændigt og sætte en ære i rigtig godt håndværk.
Vi søger erfaren og omhyggelig pladesmed til mfabiler i Svendborg

Hos mfabiler i Svendborg er vi autoriseret Toyota forhandler, men vi udfører reparationer på alle bilmærker efter nyeste reparationsforskrifter. Som pladesmed bliver du del af et super team, med opretning samt reparation af autoskader som primær arbejdsopgave.

Vi tilbyder:

  • Et godt udstyret værksted med egen lift og værktøj i nye moderne omgivelser
  • En afvekslende hverdag med daglige udfordringer
  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
  • Ansættelse i en dynamisk virksomhed i vækst som autoriseret Toyota forhandler

Vi forventer at du:

  • Er uddannet Pladesmed og gerne med kendskab til autotaks
  • Brænder for det perfekte arbejde og er meget servicemindet
  • Har lyst til en travl hverdag og kan arbejde selvstændigt
  • Er mødestabil og har overblik samt ordenssans

Fakta:

Tiltrædelse: hurtigst muligt
Arbejdssted: A/S Mogens Frederiksen Automobiler. Odensevej 56, 5700 Svendborg
Ansøgning sendes pr. mail til Niels Egelund: ne@mfabiler.dk

Lyder det som noget for dig? Eller vil du gerne høre mere?

Så ring til Niels Egelund på tlf. 63 21 92 04 eller send en mail: ne@mfabiler.dk. Du kan også læse mere om A/S Mogens Frederiksen Automobiler her på hjemmesiden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt og vil blive behandlet løbende.

 

 

Mogens Frederiksen Automobiler er navnet på de 5 bilhuse, vi har i Odense V, Odense M, Svendborg, Faaborg og Nyborg. For mange er vi synonym med Toyota, der er et af verdens største bilbrands og med god grund. Vi er en velkonsolideret virksomhed og har 90 ansatte i koncernen. I mere end 25 år har vi været autoriseret Toyota-forhandler, og det vil vi blive ved med at være.